Patrick Andersen

København sikrede sig historisk semifinaleplads

København Håndbold er for første gang i klubbens korte historie i en DM-semifinale. Det står fast efter, at de onsdag aften vandt 31-23 mod Silkeborg-Voel KFUM.


Silkeborg-Voel havde spillet København fuldstændig ud af hallen i den anden kvartfinales første 20 minutter, men så vendte kampen på hovedetog København leverede et stort comeback.


I dag startede det med omvendt fortegn. København sprudlede fra kampens begyndelse, og kom foran med 9-2 efter 14 minutters spil.


Trods forskellige forsøg på at ændre slagets gang lykkedes det i første omgang ikke for Silkeborg-Voel, der forsøgte sig med både 7 mod 6 og tilmed endte med at skifte topscorer Trine Troelsen ud.

Ved pausen var stillingen 16-9 til København, men i begyndelsen af anden halvleg lurede et comeback fra Silkeborg-Voel.


Midtjyderne kom på 19-15 med 19 minutter igen, men fra stillingen 22-18 gik Silkeborg-Voel i stå og København lavede i stedet fem mål i træk.


Det punkterede kampen, som endte med en storsejr til København på 31-23, hvilket gør, at de nu er klar til en historisk semifinale, hvor de møder FCM Håndbold.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER