Simon Jensen

Damgaard gør comeback: Har været svært at sidde udenfor

Bjerringbro-Silkeborgs Allan Damgaard gør i aften comeback for de forsvarende danske mestre, når de gæster TTH Holstebro i Gråkjær Arena.


Den erfarne bagspiller har siddet uden for håndboldbanen i omtrent en måned, og han har efterhånden – i den periode – opbygget en ny sult og ærgerrighed for at bevise sit værd på halgulvet.


– Det har været svært at sidde udenfor både i de to afgørende Champions League-1/8-finaler og nu her i slutspillet. Jeg føler, at jeg har nogle ting at bidrage med, fortæller Allan Damgaard til klubbens hjemmeside.


– Vi gik ind i slutspillet med 4-5 skader, men nu lysner det heldigvis lidt. De fleste begynder så småt at kunne være med igen, og det betyder meget for vores bredde og forhåbentlig også for vores kontrafase, hvor jeg håber, at jeg kan være med til at sætte lidt mere tryk på, slutter han.


Allan Damgaard og Bjerringbro-Silkeborg gæster TTH Holstebro med kampstart klokken 18:30 i aften.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER