Simon Jensen

Uhrenholt: Mors-Thy er ikke vores ønskemodstander

Ribe-Esbjerg har indledt deres slutspil på fornem vis med samlet tre points mod sidste sæsons DM-finaledeltagere i 888 Ligaen. I aften er modstanden på papiret lidt svagere, men det er af den grund ikke givet, at vestjyderne besejrer overraskelsen fra Mors-Thy.


Senest slog Mors-Thy – præcis som Ribe-Esbjerg formåede det – Bjerringbro-Silkeborg, endda i Jysk Arena. Det er derfor ikke nogen ueffen modstander, Claus Uhrenholts mandskab får besøg af denne tirsdag aften.


– Mors-Thy Håndbold er svage favoritter i det opgør. Vi har tabt begge kampe i grundspillet til dem, og de lå derfor over os i grundspillet på en 6. plads a point med os. Mors-Thy er ikke vores ønskemodstander. De har et godt tag på os, forklarer Ribe-Esbjerg-træneren til klubbens hjemmeside.


– De har en rigtig god defensiv med en god målmand, og vi skal have løsningen på, hvordan vi klarer deres spil 7 mod 6. De er det dygtigste hold i ligaen til at præstere dette spil. Vi har haft svært ved at lave mål mod dem, og vi skal udnytte alle de chancer, vi spiller os til, fortsætter han.


Opgøret mellem Ribe-Esbjerg og Mors-Thy sættes i gang klokken 18:30.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER