Simon Jensen

KIF taber anden slutspilskamp i streg

KIF Kolding København indledte deres slutspil med en god kamp – men et nederlag – mod grundspilsvinderne fra Aalborg Håndbold. Her til eftermiddag løb traditionsklubben så ind i sit andet nederlag, da Skjern var værter.


Cyril Viudes åbnede ellers målscoringen i kampen med sin scoring efter to og et halvt minut, og faktisk lagde KIF Kolding København stærkt fra land og var efter 13 minutter foran med 8-4.


Hurtigt herefter fik hjemmeholdet fra Skjern Håndbold dog hentet ind på KIF-føringen og udlignede til 9-9 bare syv minutter senere.


Skjern holdt derefter fast i deres momentum og vandt halvlegens sidste ti minutter med 5-3, således at de kunne gå til pause foran 14-12.


I 2. halvleg udbyggede Skjern føringen til 20-15, inden gæsterne kom tæt på ved 19-20 og 20-21. I slutfasen viste hjemmeholdet sig dog stærkest, da de igen øgede deres føring og til sidst kunne sejre med 28-23.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER