Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Simon Jensen

Tidligere BSV-keeper glæder sig til gensyn

Mors-Thy, med den tidligere BSV-målvogter Kasper Larsen i truppen, gæster lørdag aften de forsvarende danske mestre fra Bjerringbro-Silkeborg.


I duellen mellem én af sæsonens helt store positive overraskelser og så sidste sæson DM-guldvindere kan der vel sagtens ikke sås tvivl om, hvor favoritværdigheden befinder sig i lørdagens kamp.


Men netop det føromtalte DM-guld kan en enkelt af Mors-Thy-spillerne tage anpart i – nemlig nordvestjydernes keeper Kasper Larsen, der i sidste sæson havde hjemmebane i Jysk Arena og her dannede målmandspar med den nuværende BSV-målmand, Søren Rasmussen.


– Jeg er da glad for at skulle til Silkeborg. Jeg har fulgt en del med i, hvordan det er gået Bjerringbro-Silkeborg – særligt i Champions League. Det var stort at vinde DM sidste år, og jeg havde nogle gode holdkammerater, så Bjerringbro-Silkeborg har stadig en plads i mit hjerte, fortæller Kasper Larsen i en artikel på Bjerringbro-Silkeborgs hjemmeside.


Den tillige føromtalte favoritværdighed kan BSV-spillerne imidlertid ikke slippe uden om – og netop rollen som underdog passer Kasper Larsen og Mors-Thy godt.


– Vi har allerede indfriet vores målsætning, som var at undgå nedrykningsspillet, men nu står vi i slutspillet, og man gider ikke spille slutspil for at blive nummer 3 eller 4. Vi gør alt, hvad vi kan for at nå en semifinale, men det bliver svært mod tre gode modstandere, beretter Mors-Thy-målmanden afsluttende.


Kampen mellem Bjerringbro-Silkeborg og Mors-Thy fløjtes i gang lørdag aften klokken 18:00.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER