Simon Jensen

Høyer og Jessen forlænger i HØJ

HØJ Elite sluttede deres sæson i herrernes 1. division midt i tabellen på en syvendeplads uden at være indblandet i hverken bundkampen eller topstriden. Imidlertid har den sjællandske klub nu annonceret kontraktforlængelser med to af spillerne i truppen.


HØJ Elite skal til den kommende sæson have ny cheftræner i skikkelse af Jesper Fredin, der kommer til Sjælland fra en tilværelse som assistenttræner i Skanderborg Håndbold.


Han får i de næste to sæsoner også fornøjelsen af at benytte to af denne sæsons profiler – Kristoffer Jessen og Frederik Høyer.


– (Kristoffer, red.) Jessen har udviklet sig sportsligt og menneskeligt, og har bygget på sin fysik i årene. På trods af sin unge alder – 23 år – er han nu anfører på holdet. Han er i god udvikling i sit angrebsspil og skal tage det næste step op i den kommende sæson og blive en komplet 2-vejs-spiller, fortæller Henrik Kjeldsen, sportschef i HØJ Elite.


– Frederik Høyer er en tovejs spiller med en utrolig fysik, og han er en skarp skytte fra 10 meter. Han kom i sidste sæson med i truppen fra Otterup og har lige siden klaret opgaven som venstre back til punkt og prikke, og har virkelig udviklet sig efter jul. Høyer er en utrolig behagelig person, han er træningsivrig og har et meget stort udviklings potentiale, beretter sportschefen videre.


Begge spillere har forlænget deres kontrakter med HØJ Elite med to år.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER