Simon Jensen

Kommende Aarhus United-træner ser store perspektiver i projektet

Heine Eriksen, der i mange år har varetaget én af posterne som ungdomslandstræner på pigesiden i Dansk Håndbold Forbund, skal efter denne sæson være cheftræner hos det nystartede hold fra Aarhus United. Og han ser allerede nu store muligheder i projektet.


Således kan U-landsholdstræneren berette om en stor interesse fra en bred spillerskare, der ønsker at blive en del af håndboldprojektet – eller i det mindste har udvist nysgerrighed omkring foretagendet.


– Vi har været i gang længe og jeg synes, at der har været en rigtig positiv dialog hele vejen, selvom vi ikke har kunne skrive kontrakter. Vi er langt med en del af spillerne, men der er stadig noget, der skal finpudses, fortæller Heine Eriksen til Århus Stiftstidende.


– De spillere, som vi havde i kikkerten fra begyndelsen ser også ud til at blive dem, som vi kan præsentere i løbet af de næste par uger. Vi er ikke i mål endnu, der er stadig nogle spillere og positioner, som vi kigger på lige nu, men det ser ud til at blive et meget spændende hold, som vi får stykket sammen. Et ungt, ambitiøst og talentfuld hold med masser af perspektiv, fortsætter han.


Fredag eftermiddag kunne Aarhus United tage et afgørende skridt i bestræbelserne på at overtage SK Aarhus’ ligalicens, da klubbens bagmænd kunne melde ud, at man havde sikret sig den nødvendige startkapital.


Derved mangler klubben nu kun den sidste, endegyldige og formelle accept fra Dansk Håndbold Forbund, førend at det nye ligahold kan blive en realitet.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER