Simon Jensen

Kirkely stopper i Odense - Rudgaard træder til

Odense Håndbold har i løbet af de seneste måneder præsenteret den ene store oprustning efter den anden til næste sæsons trup. Imidlertid sker der også en udskiftning på trænerbænken, når Ulrik Kirkely stopper efter denne sæson.


Således har den tidligere landsholdsassistenttræner valgt at opprioritere sit job som japansk damelandstræner frem for at agere assistent for Jan Pytlick i Odense Håndbold.


Derved stod den fynske håndboldklub reelt uden assistenttræner i den kommende sæson – men Jan Pytlick kommer dog ikke til at stå alene med beslutningerne på trænerbænken. Fynboerne har nemlig præsenteret den nuværende Viborg-assistent, Bo Rudgaard, som ny Odense-assistent.


– Samarbejdet med Jan Pytlick har fungeret perfekt, men jeg er selvfølgelig frustreret og ærgerlig over ikke at kunne være til stede hver gang. Ligeledes vil jeg i fremtiden skulle tilbringe endnu mere tid i Japan. Hverken Jan eller jeg kan leve med den løsning i en længere periode, fortæller Ulrik Kirkely til TV2 Sport.


Bo Rudgaards nuværende og kommende klub tørner sammen i deres anden af potentielt tre DM-kvartfinaler onsdag aften i Odense.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER