Patrick Andersen

Mors-Thy holder på talentudvikler

Mors-Thy Håndbold har sikret sig at deres talentudvikler, Lars Krarup, tager endnu en sæson i klubben.


I de seneste fem år har Lars Krarup været inde omkring de ældste spillere i HF Mors, ligesom han i de seneste tre sæsoner også har fungeret som træner for klubbens 2. divisionshold.


– Vi er utrolig tilfredse med, at Lars Krarup tager endnu et år i spidsen for talentarbejdet i HF Mors og omkring den videre udvikling af det strukturerede talentudviklingsprogram som vi har i fællesskab mellem HF Mors, Sports College Mors og Mors-Thy Håndbold, siger Lars Svane Nielsen, daglig leder Sports College Mors og Eliteansvarlig HF Mors, til klubbens hjemmeside.


Igennem de seneste sæsoner har spillere som Henrik Tilsted, Lasse Pedersen, Allan Toft Hansen og Mads K. Andersen slået sig fast på Mors-Thy Håndbolds 888liga-mandskab, efter at være kommet op igennem klubbens ungdomsafdeling.


Mest læste på EUROPAMESTER.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER