Patrick Andersen

Træner fortsætter i SUS Nyborg trods nedrykning

Det østfynske elitesamarbejde har forlænget endnu en sæson med cheftræneren for 1. divisionsholdet. Samtidig tilknyttes U18-træner Mads Rydal som assistenttræner. Det oplyser SUS Nyborg i nedenstående pressemeddelelse.


Selv om SUS Nyborgs herrer efter denne sæson rykker ned i 2. division, så slækkes der ikke på ambitionerne om en hurtig tilbagevenden til landets næstbedste række. Det er planen allerede efter næste sæson, og på sigt er målet en midterplacering i 1. division, lyder målsætningen i det østfynske elitesamarbejde.


I spidsen for holdet vil det ligesom de seneste to sæsoner være med Lasse Andersen som cheftræner. Klubben har netop forlænget med den dygtige og populære træner, der kom til klubben fra Odder HK, og som spiller nåede seks A-landskampe som ligaspiller i henholdsvis Team Tvis Holstebro og SønderjyskE.


Truppen, der skal opfylde målsætningen, vil være en blanding af de erfarne nuværende spillere i klubben sammen med tilsvarende nye spillere, samt de mange unge talenter fra moderklubbernes egne rækker.


Som assistenttræner tilknyttes 26-årige Mads Rydal, der på grund af skader har måttet stoppet som spiller, men i stedet kastet sig over trænergerningen. I mange har han været ungdomstræner i barndomsklubben SUS Håndbold, og i en periode også i GOG og for Fyns Håndbold Forbund, inden han de seneste år har træner de dygtige U16- og U18-spillere i holdfælleskabet SUS Nyborg. Han har i år trænet U18-holdet, der med primært 1. års spillere spillede sig op i ligaen, og dette arbejde fortsætter han med i næste sæson, sideløbende med assistenttrænerrollen for 2. divisionsholdet. Netop for yderligere at udvikle de mange unge talenter til divisionshåndbolden intensiveres samtræningen næste sæson mellem herrerne og U-18 holdet.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER