Rasmus Påskesen

Nørgaard: Vi skal score flere mål

Ann Grete Nørgaard kommer med sine forventninger til aftenens kamp mod Odense  Håndbold


I aften går det løs i Primo Tours Ligaen. Viborg HK tager imod Odense Håndbold i den første kamp i kvartfinaleserien. Op til kampen har HBOLD.dk taget en snak med Viborgs erfarne venstre-fløj, Ann Grete Nørgaard.


– Jeg tror at det bliver en rigtig tæt og hård kamp. Vi har spillet tætte kampe imod Odense før, selvom de stak lidt af fra os sidst, siger Ann Grete Nørgaard og fortsætter.


– Der var jo nogle helt åbenlyse ting, der ikke fungerede for os sidst. Der var nogle enkelte ting i det defensive, men det var mest i vores angrebsspil. Det skal vi have forbedret, og så skal vi score nogle flere mål, lyder det fra AG.


Igår blev det offentliggjort, at klub-koryfæet Louise Bager Due gør comeback i målet for Viborg HK. Om det at få mere erfaring på holdet siger AG.


–  Hun kan forhåbentlig være med til at give noget ro. Jeg ved godt at hun har været væk i noget tid, men man glemmer ikke bare, hvordan man er en klassespiller. Louise trænede med idag (igår, red), og hun trænede rigtig godt, og havde god kommunikation med os andre. Vi har trænet rigtig godt op til den her kamp, så vi er klar, siger Ann Grete Nørgaard.


kampen starter klokken 18:30 i Viborg Stadionhal.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER