Simon Jensen

Due gør comeback: Jeg vil hjælpe med at gøre en forskel

Viborg HK står i aften over for den første af potentielt tre kvartfinalekampe mod Odense Håndbold. Her gør en mangeårig Viborg-keeper comeback på håndboldbanen efter seks års pause.


Således tørner Louise Bager Due i aften ud for de grønblusede fra domkirkebyen, når Viborg agerer værter for Odense Håndbold i begge klubbers første slutspilskamp i denne sæson.


– Jeg glæder mig rigtigt meget til det, og jeg er spændt på det. Jeg håber bare, jeg kan give holdet en lille smule, så vi kan løfte niveauet, udtaler Louise Bager Due til TV2 Sport.


Målvogtersituationen i Viborg-klubben er nemlig den, at Rikke Poulsen har siddet uden for siden januar på grund af sin graviditet – og derfor har Mie Sørensen i længere tid manglet værdifuld sparring og konkurrence på positionen. Og netop dét kan Louise Bager Due bidrage – det mener Viborg-træner Allan Heine.


– Det er den ro, hun har. Hun har prøvet en masse ting – også for Viborg. Deraf har hun en erfaring og en alder, der gør, at hun måske anskuer tingene lidt mere roligt, fortæller han afsluttende.


34-årige Louise Bager Due har tidligere spillet elleve år i Viborg HK og var her med til at vinde både DM og Champions League.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER