Lodtrækning til EHF Cup-kvartfinalerne
Der er tirsdag eftermiddag blevet trukket lod til EHF Cup-kvartfinalerne. Lodtrækningen faldt således ud.
De tre danske deltagere i EHF Cuppen, KIF Kolding København, HC Midtjylland og GOG, røg alle ud i gruppespillet og var dermed ikke med i bowlen, da der blev trukket lod.
Lodtrækningen endte med at blive som følger:
Füchse Berlin (Tyskland) – Grundfos Tatabanya KC (Ungarn)
SC Magdeburg (Tyskland) – Helvetia Anaitasuna (Spanien)
MT Melsungen (Tyskland) – Saint-Raphael Var Handball (Frankrig)
Som arrangør af EHF Cup Final4-stævnet er Frisch Auf Göppingen efter deres førsteplads i gruppespillet, allerede sikker på at deltage i Final4-stævnet.
Kvartfinalerne skal afvikles i weekenden d. 22.-23. april, mens der er returopgør weekenden efter.