Simon Jensen

BSV: Minimumsmålet er semifinalen

De forsvarende danske mestre fra Bjerringbro-Silkeborg står, sammen med syv øvrige mandskaber i 888 Ligaen, over for et intenst slutspil. I det midtjyske satser man som minimum på at stå i en ny DM-semifinale, når slutspilspuljerne er spillet færdige.


Peter Bredsdorff-Larsens mandskaber kommer ind til deres slutspilspulje med to points fra deres placering som nummer to i 888 Ligaens grundspil.


I puljen, der også tæller TTH Holstebro, Mors-Thy Håndbold og Ribe-Esbjerg, har Bjerringbro-Silkeborg som mål at sikre sig én af de to øverste pladser – og dermed en billet til DM-semifinalerne.


– Vi skal i første omgang koncentrere os om at spille os i semifinalen. Det er minimumsmålet for os, og så tager vi den derfra, udtaler Peter Bredsdorff-Larsen til bt.dk.


– Vi skal blive helt friske i krop og sjæl. Holdet har brug for et break, og så kommer vi stærkt tilbage, når slutspillet for vores vedkommende begynder 10. april, fortsætter han.


Bjerringbro-Silkeborg indleder deres slutspil netop den 10. april, hvor modstanderen er Ribe-Esbjerg.

















Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER