Patrick Andersen

Skjern skriver med ung stregspiller

18-årige Mads Houmøller har sat sin underskrift på en etårig aftale med vestjyderne. Det oplyser Skjern Håndbold i en pressemeddelelse.


Tilbage i 2016 skrev fem unge talenter under på en U21-special kontrakt med Skjern Håndbold. Fem spillere, som jævnligt skulle træne med ligatruppen ved siden af  kampene på U21-holdet i 2. divison.


To af talenterne har til den kommende sæson sat deres signatur på en fast ligakontrakt med Skjern-mandskabet.


Det drejer sig om stregspilleren Mads Houmøller samt højrefløjen Mathias Gliese, der forlængede kontrakten i februar-måned.


– Jeg ser det som en slags læreplads. En læreplads, som i mine øjne ikke fås bedre  andre steder end i Skjern Håndbold. Så det er uden tvivl en drengedrøm, der går i opfyldelse, siger Mads Houmøller.


Stregspilleren har i denne sæson haft en fremtrædende rolle på klubbens U21-hold, som ganske overraskende sluttede på en flot andenpladsen i rækken.


– Trænerteamet Allan Jørgensen og Henrik Hansen skylder jeg meget. De har stor  andel i min udvikling – både som håndboldspiller og som menneske. Deres rådgivning og enorme engagement i dagligdagen har og er stadig altafgørende, siger Mads Houmøller.


Stregspillerens præstationer på det unge mandskab er ikke gået ubemærket hen i det vestjyske.


– Mads Houmøller er inde i en god udvikling og derfor er vi glade for at råde over ham i endnu en sæson i klubben, siger bestyrelsesformand i Skjern Håndbold, Carsten Thygesen.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER