Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Maja Laursen Bjerg

BSV-træner før svær CL-kamp: Vi vil have lært mest

BSV skal vinde på udebane mod Pick Szeged, hvis de skal gå videre i Champions League. Det bliver en vanskelig opgave, mener Peter Bredsdorff-Larsen, men holdet ønsker at vise, at de har taget mest ved lære af den første kamp.


 


Champions League har i denne sæson været en succes for BSV, der har spillet sig frem til ottendedelsfinalen. Efter et nederlag på 24-26 til Pick Szeged i det første opgør, kommer det danske hold på noget af en opgave, når de i morgen spiller returkamp i Ungarn. BSV skal udnytte de erfaringer, de gjorde sig i den første kamp, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at vinde i morgen, mener Peter Bredsdorff-Larsen.


 


– Inden ottendedelsfinalerne var Pick Szeged favoritter, og de er større favoritter nu. Men vi viste, at vi kunne matche dem og i nogle tilfælde overmatche dem i nogle elementer af vores spil. Vi vil tage til Ungarn og vise, at vi har lært mest af det første opgør. I bedste fald vil det resultere i en sejr, men det er en meget stor opgave, siger Peter Bredsdorff-Larsen til HBOLD.dk.


 


I den første kamp mellem de to hold spillede BSV forrygende i dele af kampen, og de var en overgang foran med seks mål. Særligt før pausen havde de danske mestre momentum. I anden halvleg fes luften dog ud af ballonen.


 


– I de første 20 minutter scorede de kun fire mål, og vi stod fremragende defensivt – måske også over vores niveau. På samme tid spillede vi godt angrebsspil. Kampens intensitet, deres erfaring og bredde gjorde, at vi var under vedvarende pres. Derfor formåede vi ikke at holde niveau og tabte til sidst. Men langt hen ad vejen var det en god kamp, siger cheftræneren.


 


Bjerringbro-Silkeborgs videre skæbne i Champions League bliver afgjort i morgen, når de møder Pick Szeged på udebane klokken 17.00.


Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER