Simon Jensen

Sådan hænger Primo Tours Ligaens slutspil sammen

I aften afvikles Primo Tours Ligaens sidste spillerunde i grundspillet, og det forestående slutspil venter derfor lige rundt om hjørnet.


For at råde bod på eventuelle misforståelser har Primo Tours Ligaen selv været på banen med en udredning af, hvordan slutspilsstrukturen hænger sammen.


Selvsagt går top 6 fra Primo Tours Ligaens grundspil ind i selve slutspillet – og her spiller nummer 3, 4, 5 og 6 kvartfinaler, mens nummer 1 og 2 går direkte videre til semifinalerne.


– I kvartfinale 1 vælger nummer 3 hvem de vil møde blandt nummer 4, 5 og 6 – de to resterende hold mødes i kvartfinale 2, indledes der.


– Alle kampe i slutspillet spilles som bedst af 3 kampe, hvor det højest rangerede hold i grundspillet har hjemmebane i kamp 1 og eventuelt i kamp 3. I tilfælde af uafgjort efter endt spilletid i kamp 3, findes vinderen med forlængelse(r) og eventuelt straffekast, udredes der yderligere.


I semifinalerne kombineres de to fire mandskaber imidlertid på følgende måde, hvor der hersker en overvejende fordel til førstepladsen i grundspillet – altså FC Midtjylland.


– Vinderen af kvartfinale 1 med deltagelse af nummer 3 møder nummer 2 fra grundspillet i semifinale 2. Vinderen af kvartfinale 2 med deltagelse af de to resterende hold, møder nummer 1 fra grundspillet i semifinale 1.


Afslutningsvis mødes vinderne af de to semifinaler i Primo Tours Ligaens finaleserie, mens de to semifinaletabere mødes i en bronzeduel.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER