Rasmus Påskesen

Odense slutspilsklar efter sejr

På forhånd var der lagt op til en tæt fight forud for braget imellem Viborg hk og Odense Håndbold. Dog blev det Pytlicks Odense, der trak sig sejrrigt ud af opgøret.


Odense startede kampen bedst. De første 2 mål i kampen var fra HC Odense, før end Viborg fik scoret. Den første del af 1.halvleg sad Odense hårdt på kampen, hvor specielt Althea Reinhardt i målet, havde stor andel i kraft af mange redninger.


Viborg kæmpede sig stille og roligt tilbage i opgøret, og særligt Carin Strömberg var velspillende for Viborg.


Ved halvlegen var alt stadig åbent, da stillingen var 13-12  i Odense-favør.


Anden halvleg startede meget jævnbyrdigt imellem de to klubber. De første 10 minutter af halvlegen bølgede spillet frem og tilbage.


Som kampen udviklede sig, fik Odenses Althea Reinhardt bedre og bedre fat i Odense-målet, samtidigt med, at specielt unge Suzanne Bækhøj vikarierede glimrende som playmaker, når de rutinerede havde brug for pause. Bækhøj, der normalt er fløj, leverede blandt andet et fremragende mål på langskud.


For Viborg HK fungerede store dele af det normalt så stærke forsvarsspil egentlig glimrende, og Viborg fik også et pænt antal skudmuligheder. Men en blanding af stolpe-ud, og fremragende målmandsspil fra Reinhardt, gjorde at marginalerne ikke virkede til at være på Viborgs side.


kampen sluttede 26-20 til Odense. Med de andre resultater i spillerunden, betyder det at Odense tager den sidste slutsspilsplads, og Viborg ender som nr.3 i grundspillet. Det betyder at Viborg selv kan vælge kvartfinale-modstander.


Kort tid efter kampen meldte Allan Heine ud til TV2 Sport, at Viborg vælger Odense Håndbold som modstander i kvartfinalen.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER