Patrick Andersen

Strukturændring på vej i 888ligaen

Der er en strukturændring på vej i 888ligaen, hvor ændringen skal være med til at nedskære sommerpausen for de hold, som ikke kommer i slutspillet.


Flere af 888liga-holdene synes, at de har for lang ferie, hvis de ikke kommer med i slutspillet. En ny model med et helt nyt nedrykningssspil er godkendt og ventes vedtaget d. 4. april, når Dansk Håndbold Forbunds udvalg for professionel håndbold mødes.


En af fortalerne for modellen er Århus Håndbold, der synes pausen er for lang.


– Pausen er simpelthen for lang. Det er ærgerligt at slippe tilskuere og sponsorer nu og sige: “Vi ses igen til september”, siger Århus-direktør Jan Nielsen til Jyllands-Posten.


Med den nye model er det muligt for nummer 9 at rykke ned i 1. division, men den risiko er Århus klar til at tage.


– Det er selvfølgelig meget tungt at rykke ud, hvis man ender på en niendeplads i grundspillet. Det kan i teorien ske, men så har man også fortjent det. Man har i hvert fald flere muligheder for at afværge det, fortæller Jan Nielsen.


I den nye model mødes nummer 9 til 13 i et kvalifikiationsspil om at undgå nedrykning. De fem hold spiller hver en kamp mod de øvrige hold, to udekampe og to hjemmekampe. Holder der slutter sidst skal efterfølgende spille play-off-kampe mod nummer 2 eller 3 fra 1. division, som skal ud at spille om at blive holdet, der skal møde et ligahold. Nummer 14 i 888ligaen rykker stadigvæk direkte ned i 1. division.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER