Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Miklas Ravn Campbell

Mors-Thy vinder sidste kamp inden slutspillet

Tønder tog på hjemmebane imod Mors-Thy. Kampen endte 24-28 til gæsterne.


Inden dagens kamp var der som sådan ikke det store på spil. Begge hold kunne ikke ændre på, at der skal spilles slutspil i Mors-Thy og nedrykningspil i Tønder. Det var derfor kun placeringer i tabellen, der kunne ændres ved.


Men dette betød bestemt ikke, at der ikke blev spillet for sejren i denne kamp. De to hold startede kampen med jævnbyrdige. Men da der var spillet ca. 10 minutter, så det nedrykningstruede Tønder, som kom ind i en god periode. De kom foran 10-6.


De 4 måls forskel var for meget for Mors-Thy-bænken, som valgte at smide timeout-kortet, så de lige kunne få samlet tropperne. Dette hjalp gevaldigt på tingene for gæsterne, som svarede Tønder igen. De fik hurtigt hentet ind på Tønder, og de to hold gik til pause med stillingen 14-14.


Inden dagens kamp kunne HBOLD.dk berette, at værterne fra Tønder ville lade nogle nye folk komme til, som sæsonen igennem ikke har set banen så meget. Men det var dog ikke så synligt i dagens kamp.


I 2.halvleg pressede Mors-Thy på for sejren. Da der var spillet 45 minutter af kampen, var stillingen 20-24 til gæsterne, og det begyndte pludselig at se svært ud for hjemmeholdet.


Gæsterne lukkede ikke Tønder ind i kampen igen, og de kom ikke nærmere end 3 mål i kampens sidste minutter. Mors-Thy kørte sikkert sejren hjem, og man kunne i 2.halvleg se forskellen på at skulle kæmpe med om mesterskabet og kæmpe for overlevelse.


Mors-Thy vandt kampen 24-28 og slutter dermed på 6.pladsen i 888 Ligaen.


Tønder slutter på en 13.plads, lige over den direkte nedrykning. Det betyder nu, at de skal mod det hold, som bliver nummer 2 i 1.divisionen.


Der er stadigvæk to runder tilbage i 1.divisionen. Men det er dog sikkert, at de skal op imod enten Skive eller TMS Ringsted.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER