Oliver Jørgensen

Århus Håndbold slutter af med sejr i målorgie

Århus og Skjern sluttede grundspillet af, da de mødtes i Aarhus onsdag aften.


Tændingen var ikke, hvad den plejede at være og intensiteten var knap så stor, da Århus og Skjern mødtes i den sidste runde af årets grundspil.


Målene fløj ind bag målmændene i begge ender og på intet tidspunkt fik nogle af holdene fat i defensiven.


Hjemmeholdet fra Århus havde absolut intet at spille for, men var bedst i første halvleg og kunne gå til pause foran 19-17.


Det var ikke rigtig til at se, at Skjern kunne nå 2. pladsen med en sejr, for der manglede gnist og aggressivitet i deres forsvar. Undervejs kom alle 3 målmænd i aktion. Ingen af dem med den store succes.


Mere positiv var det at se hjemmeholdets Torben Petersen, der for ikke så lang tid siden kom tilbage fra en korsbåndsskade. I dag var han en evig trussel for gæsterne og scorede i alt 11 mål.


Skjern kom godt med i en tæt 2. halvleg og helt lige stod det ved 33-33 med 4 minutter igen. Derfra scorede udeholdet dog ikke mere og da hjemmeholdet fortsat var skarpe kunne de til sidst trække sejren hjem.


37-33 endte den målrige affære, hvilket betyder at Skjern må nøjes med den 4. plads de lå på inden kampen. En sejr havde dog ikke gjort nogen forskel, da både BSV og TTH vandt deres kampe i aften.


Århus må, til trods for en flot afslutning på sæsonen, nøjes med en smule skuffende 9. plads og dermed uden for slutspillet.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER