Patrick Andersen

Team Esbjerg kæmper for kvartfinaleplads

Der er hård kamp om den sidste plads i kvartfinalen. Team Esbjerg skal bruge en sejr i lørdagens opgør mod Skanderborg for stadigvæk at have chancen for at komme med i top 6.


Team Esbjerg møder lørdag eftermiddag Skanderborg Håndbold, som holdet chokerede håndboldverdenen ved at sætte point til imod i årets første kamp i Blue Water Dokken. Både den kamp og hjemmekampen mod TTH Holstebro skal vindes for at bevare den spinkle mulighed for at sikre sig en kvartfinaleplads.


– Vi kan ikke andet end at gøre vores arbejde og så se, hvordan det går med de andre hold. Vi går til kampen mod Skanderborg med det formål at vinde, og jeg synes, vi er godt rustet efter at have trænet godt oven på landskampugen. Men vi er forberedt på at møde et Skanderborg-hold, der vil kæmpe for sin eksistens. En sejr over os fulgt op af en sejr i Ringkøbing i den sidste kamp kan redde holdet fri af den direkte nedrykningsplads. Vi skal frem for alt vise, at vi er fysisk bedre end dem, siger Team Esbjergs cheftræner, Lars Frederiksen, i en optaktsmeddelelse.


Filippa Idéhn, Rikke Zachariassen og Maibritt Kviesgaard er fortsat ude med skader og har føjet sig til en liste over ukampdygtige spillere, som i forvejen består af Susanne Kastrup Forslund, Estavana Polman og Lærke Møller.


Team Esbjergs trup til kampen i Primo Tours Ligaen mod Skanderborg Håndbold lørdag den 25. marts kl. 13.30 i Fælledhallen:


Målmænd: Emily Stang Sando og Alberte Stenderup


Venstre fløj: Maria Mose Vestergaard og Mette Knudsen


Højre fløj: Tove Seest


Streg: Ulrika Toft Hansen og Vilde Ingstad


Bagspillere: Laura van der Heijden, Jenny Alm, Lara González, Ida Bjørndalen Karlsson og Nanna Friis-Traberg.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER