Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Miklas Ravn Campbell

Oprykkere vinder trods dårlig start

Det kommende ligahold fra Nordsjælland slog på hjemmebane Otterup med 35-29.


I sidste weekend sikrede Nordsjælland Håndbold oprykningen til landets bedste række. Det blev derfor et kort visit i 1.divisionen. Lørdag skulle de så på hjemmebane spille imod Otterup, som stadig kæmper for overlevelse.


Gæsterne kom bedst fra start i dagens kamp, og det var her ikke til at se, hvem der i næste sæson skal spille i 888 Ligaen, og hvem som kæmper for overlevelse i 1.divisionen.


Otterup var oppe og føre med 5-9. Men inden det gik helt galt, så valgte Ian Marko Fog at smide timeout-kortet. Efterfølgende blev der sat en stopper for Otterup-presset, og Nordsjælland fik hentet lidt ind. De told gik til pause med stillingen 16-18.


I 2.halvleg virkede det som om, at Nordsjælland for alvor var vendt tilbage fra oprykningsfesten. De havde fuldstændigt styr på Otterup i begge ender. Værterne gik på blot 13 minutter fra at være bagude 16-19, til at være foran 26-21.


Gæsterne formåede ikke at komme med et modsvar på den nordsjællandske magtdemonstration og de måtte erkende, at det ikke var i dag, at man skulle sikre sig overlevelse. De tabte kampen med 35-29.


Odder som kæmper med Otterup om at undgå nedrykningsspillet vandt i dag mod Frederikshavn. Dette betyder, at Otterup kun har 2 point ned til Odder, som de dog er bedre end indbyrdes.


Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER