Patrick Andersen

Silkeborg-Voel spillede sig i kvartfinalen

Silkeborg-Voel KFUM er nu sikker på en plads i slutspillet i Primo Tours ligaen efter en sejr på 27-20 mod Odense Håndbold.


Efter 20 minutters spil med skiftende føringer, så fik Silkeborg-Voel momentum og med første halvlegs sidste tre scoringer gik midtjyderne til pause foran 11-9.


Odense hang på til stillingen 16-14 med 20 minutter igen, men tre mål i træk af hjemmeholdet gjorde, at kampen tiltede til Silkeborg-Voels fordel.


Den store spænding udeblev i slutningen af kampen, som i stedet endte med en komfortabel Silkeborg-Voel-sejr på 27-20, hvilket sikrer midtjyderne en plads i slutspillet. Odense derimod skal nu vinde mod Viborg for at være sikker på en plads i slutspillet, da de kan blive overhalet af Team Esbjerg.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER