Oliver Jørgensen

Westerholm: Vi tabte til et på dagen bedre hold

Det blev til et nederlag for TTH Holstebro, da de onsdag aften mødte rivalerne fra Skjern.


Selvom nederlaget ærgrer TTH-træner Patrick Westerholm, så erkender han også, at man tabte til et hold, der på dagen fortjente det mere.


– Der er ikke så meget at komme efter. Skjern var bedre end os på dagen, sagde Patrick Westerholm til TTH Holstebros hjemmeside.


Selvom TTH var taktisk forberedte på hvad Skjern kom med, så var der niveauforskel på de to mandskaber. Hjemmeholdet var simpelthen skarpere på dagen.


– Det var sådan ikke, fordi de kom med noget, der overraskede os. De var bare meget skarpe i deres udførelse. Vi har to hovedproblemer i kampen, nemlig at vi ikke scorer mål nok, samt at vi ikke får styr på deres 7 mod 6-spil. Så der er noget at arbejde videre med, lyder det fra Westerholm.


Selvom det blev til et nederlag til TTH Holstebro, er holdet stadig placeret på en 3. plads i grundspillet – 1 point foran Skjern. Holdets sidste grundspilskamp, er d. 29/3 når Aalborg kommer på besøg. Denne kamp kan meget vel komme til at afgøre om holdet ender nr. 2, 3 eller 4 i grundspillet.


 


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER