Miklas Ravn Campbell

SK Aarhus slår TTH Holstebro

På hjemmebane tog TTH Holstebro imod SK Aarhus. Kampen endte 25-29 til gæsterne.


Inden dagens kamp var det slået fast, at det var TTH Holstebro, som skulle ud i nedrykningsspillet, og de århusianske kvinder var sikre på endnu en sæson i landets bedste række.


TTH Holstebro kunne dog stadigvæk blive overhalet af Ringkøbing, og derved skulle op imod et på papiret bedre hold i nedrykningsspillet.


Hjemmeholdet fra Holstebro kom bedst fra start i kampen og de formåede at holde gæsterne bag dem hele 1.halvleg. De to hold gik til pause med stillingen 13-9.


I 2.halvleg skiftede de to hold roller, og det var nu Aarhus, som pressede mest på. De havde allerede efter 12 minutter af 2.halvleg hentet hjemmeholdets forspring.


SK Aarhus fortsatte med presse hjemmeholdet, som ikke rigtig havde noget modsvar. Århusianerne løb stille og roligt fra hjemmeholdet, som måtte se point gå til gæsterne. Kampen endte 25-29 til SK Aarhus.


TTH Holstebro skal håbe på, at Ringkøbing smider point i en af deres to sidste kampe mod NFH og Skanderborg. Hvis de to hold ender på samme antal point, vil det være Ringkøbing, som ender på 10.pladsen, da de er bedst indbyrdes.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER