Patrick Andersen

Löwen sejrede i Champions League-brag

Rhein-Neckar Löwen vandt den første 1/8-finale i Champions League, da de på udebane sejrede med 24-25 mod THW Kiel.


Allerede fra kampens begyndelse satte Rhein-Neckar Löwen sig på opgøret foran 9.500 tilskuere i Sparekassen Arena. Löwen var foran 7-11 med fem minutter til pausen, men det lykkedes Kiel at få reduceret til pausestillingen 10-12.


I anden halvleg trak Rhein-Neckar Löwen for alvor fra. Med 20 minutter tilbage af opgøret kom gæsterne i front med 14-19 og med ti minutter igen var de stadigvæk komfortabelt foran ved stillingen 19-23.


I de sidste ti minutter af opgøret gik Löwen i stå angrebsmæssigt. Syv minutter uden en scoring af gæsterne gjorde, at Kiel fik bragt sig på 22-23 med tre minutter igen, men Löwen holdte hovedet koldt og endte med at vinde opgøret 24-25.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER