Patrick Andersen

Aalborg fejrede grundspillets førsteplads med sejr

Aalborg Håndbold var forud for opgøret mod KIF Kolding København sikker på at vinde grundspillet i 888ligaen. Det blev fejret med en sejr på 26-22 mod KIF Kolding København.


Umiddelbart før opgøret mellem de to hold vandt Skjern Håndbold mod TTH Holstebro, og det betød, at Aalborg før opgøret var sikker på at vinde grundspillet, mens KIF Kolding København også var sikker på at deltage i slutspillet uanset udfaldet af kampen.


De nordjyske værter fik den bedste start på kampen. 7-4 var stillingen efter 11 minutters spil, men KIF Kolding København blev ikke hægtet helt af og fik reduceret til 9-8, inden Aalborg udbyggede føringen igen og gik til pause foran 13-11.


I anden halvleg strammede Aalborg grebet og med 19 minutter igen var de i front med 18-13. Resten af opgøret var uden den store spænding, hvilket betyder, at Aalborg i sikker stil endte med at vinde kampen 26-22.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER