Simon Jensen

Lægskadet Damgaard misser Szeged-kampe

Allan Damgaard måtte søndag eftermiddag i ligakampen mod TM Tønder forlade banen med en skade i sin ene læg. En scanning af læggen har mandag vist, at bagspilleren skal sidde ude de næste fire til seks uger.


Således forlad Allan Damgaard Bjerringbro-Silkeborgs udekamp i Tønder – som de i øvrigt vandt komfortabelt med 34-27 – i løbet af kampen med smerter i sin ene læg.


Smerterne blev mandag – via en scanning – bevist at komme fra en dyb fibersprængning i læggen, og den skal selvsagt have ro til at hele igen.


– Det er en alvorlig fibersprængning. Der er et hul ned i musklen, og det skal gro sammen igen. Det skal have noget tid, og vi satser på, at jeg er tilbage om fire til seks uger, fortæller Allan Damgaard til mja.dk.


Dermed misser Allan Damgaard de forestående 1/8-finaler i Champions League mod ungarske Pick Szeged – ligesom bagspilleren også kommer til at sidde ude i flere af Bjerringbro-Silkeborgs slutspilskampe.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER