Simon Jensen

Degnbol: Vi rammer ikke det rette spændingsniveau

Mors-Thy Håndbold var lørdag eftermiddag på en svær udebaneopgave mod TTH Holstebro. Og på trods af ganske respektabel 2. halvleg i det vestjyske, måtte Mors-truppen indkassere et nederlag på otte mål.


Allerede i starten af duellen mellem de to ligamandskaber hang Mors-Thy langt bagefter og var efter femten minutter bagud med syv scoringer, 10-3 – og det blev igennem hele kampen afgørende for opgørets forløb.


– Vi rammer desværre ikke det rigtige tændingsniveau fra starten af kampen – vi får ikke tacklet ordentligt igennem og TTH kommer til for gode situationer, fortæller Mors-Thys assistent, Jonas Degnbol, til klubbens hjemmeside.


Mors-Thy indkasserede med gårsdagens nederlag det tredje af slagsen i streg i 888 Ligaen, dog mod tre af ligaens top 4-mandskaber.


Nordvestjyderne befinder sig stadig i top 8 i 888 Ligaens stilling – og er derfor stadigt slutspilsaktuelle. Der resterer to grundspilskampe for Mors-Thy.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER