Simon Jensen

Nøddesbo: Kan have spillet min sidste landskamp

Da den nye danske herrelandstræner Nikolaj Jacobsen trådte til i stillingen for ganske nyligt, var han første aktion at forlange, at samtlige spillere, der ønskede at spille i den rød-hvide landsholdsdragt, kunne binde sig til holdet i minimum to år. Dette betyder måske et farvel til Jesper Nøddesbo.


36-årige Jesper Nøddesbo har været med på det danske landshold siden 2001. Han har således udfyldt iklædt sig utallige landsholdstrøjer og sunget lige så utallige nationalsange – men snart kan det være slut.


Den danske stregspiller, der i øjeblikket spiller i spanske FC Barcelona, kan nemlig ikke binde sig til landsholdet i de påkrævede to år – og derfor kan han reelt have spillet sin sidste landskamp, da Danmark mødte Ungarn i 1/8-finalen ved VM i Frankrig i januar.


– Jeg har haft en god snak med Nikolaj, og vi er blevet enige om, at jeg synes, det er svært at binde mig 100 procent for to år nu. Jeg vil dog stadig gerne stå til rådighed for landsholdet, hvis der bliver brug for mig, fortæller Jesper Nøddesbo til TV2 Sport.


Grunden til at ’bindingsperioden’, som Nikolaj Jacobsen har lagt op til, strækker sig over to år er, at Danmark – i fællesskab med Tyskland – afholder herre-VM i 2019. Og derfor vil den danske landstræner gerne kunne bygge sin trup frem mod netop dette store mål allerede nu.


– To år er lang tid. Der kan ske rigtig mange ting. Hvis jeg binder mig for to år, så bliver der satset på mig. Men hvis jeg så pludselig finder ud af, at det ikke kan hænge sammen, og kroppen ikke kan klare det, så synes jeg, at det er lang tid, erklærer stregspilleren afsluttende.


Jesper Nøddesbo har i sin tid på det danske landshold blandt andet vundet en OL-guldmedalje, en EM-guldmedalje, to gange VM-sølv og én gange EM-sølv.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER