Simon Jensen

Spellerberg overvejer håndboldpension

Til juli i dette kalenderår fylder KIF Kolding Københavns Bo Spellerberg 38 år, og grundet klubbens placering på DHFs sorte liste, lurer en kontraktforlængelse ikke lige rundt om hjørnet.


Derfor overvejer bagspilleren alle fremtidige muligheder – og én af dem involverer også en tilbagetrækning fra håndboldbanen.


– Jeg har det sådan, at alt sådan set er i spil. Jeg tager det stille og roligt. Jeg har opnået meget indtil videre og vil gerne opleve mere, men jeg har ikke så travlt. Det kan blive hvad som helst, fortæller Bo Spellerberg til DR Sporten.


Selvom Bo Spellerberg med det spanske indtog i KIF Kolding København gradvist har fået mindre spilletid, har han alligevel formået at sætte sit solide aftryk på ligaklubbens sæson hidtil.


Således har den tidligere landsholdsspiller scoret 54 gange for den jysk-sjællandske sammenslutning, ligesom han har haft næstsidste hånd på yderligere 60 af KIF Kolding Københavns scoringer.

















MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER