Oliver Jørgensen

Mors-Thy-Profil: Vi tror stadig meget på os selv

Onsdag aften mødes Mors-Thy Håndbold og Skjern Håndbold i 888-ligaen. De to mandskaber er to af ligaens mest formstærke hold og kommer begge ind til kampen med en masse selvtillid.


Mors-Thy var før nederlaget i Aalborg i weekenden, ubesejrede i 4 måneder. En imponerende præstation, som har plantet en enorm potion selvtillid hos hjemmeholdet. Den vil de forsøge at bygge videre på, når de forsvarende pokalmestre kommer på besøg.


– Vores stime som ubesejrede kunne næsten ikke blive ved, og når den skulle stoppe, var det vel okay at det var til ligaens førerhold på udebane. Og selv om vi var skuffede efter kampen, så har nederlaget ikke rykket ved vores moral og tro på os selv, så vi kommer med samme energi og vi tror på, at vi kan lykkes igen, udtaler Mors-Thys Kasper Larsen til klubbens hjemmeside.


En af årsagerne til Mors-Thys imponerende sæson, er deres stærke hjemmebane (Bette Balkan), som altid er et ubehageligt sted at spille, som udehold. Kasper Larsen håber på at hjemmebanen endnu engang kan være med til at skabe en stor kulisse omkring kampen og hjælpe holdet til at præstere så godt som muligt.


– Bette Balkan har virkelig været et fedt bekendtskab for mig med kampen og sejren over BSV som et foreløbigt højdepunkt. Jeg håber, at de larmer ad helvede til – det plejer de at være gode til, og det giver os medvind på banen, hvilket vi får brug for mod Skjern, forklarer han.


Mors-Thy er før kampen placeres som nr. 7 i ligaen og kan med en sejr spille sig op i på 6. pladsen. En sejr vil desuden skabe et hul ned til stregen, der adskiller slutspilsholdene og resten.


kampen fløjtes i gang kl. 20.30 og kan følges på TV2 SPORT.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER