Miklas Ravn Campbell

GOG er klar til slutspillet

Sønderjyske tog imod GOG på hjemmebane. Gæsterne vandt efter et flot comeback kampen med 28-32.


Efter KIF Kolding København i går tabte til Ribe-Esbjerg, så kunne GOG, hvis HC Midtjylland smed point, være sikre på en plads i slutspillet.


Sønderjyske er omvendt at finde på de kedelige pladser, der ikke giver adgang til slutspillet. Men med en sejr i dag kunne de virke rykke tættere på de nærmeste konkurrenter. Derfor var der for begge hold utrolig meget på spil i dagens kamp.


Gæsterne fra GOG kom bedst fra start. De pressede Sønderjyske, som først lige skulle finde tempoet i dagens kamp. De fik dog indhentet GOGs forspring re hurtigt, og kampen var igen helt lige.


Men så var det Sønderjyske, der pressede på. De lykkedes med stort set alt i begge ender i den efterfølgende periode. De efter lidt over 20 minutter foran med hele 14-8. Kampen stod 4-6 efter 10 minutter af kampen.


GOG fik inden der blev fløjtet til pause hentet lidt ind. Men stillingen ved pause var 18-14, og derfor var det helt sikkert Sønderjyske, som havde det bedste udgangspunkt.


2.halvleg startede egentlig meget lige. Men da der var spillet godt 5 minutter, så begyndte GOG at kæmpe sig tilbage i kampen. De udlignede til stillingen 22-22, da der manglede et kvarters tid af kampen.


Da de to mandskaber trådte ind i kampens sidste og afgørende fase, var det GOG, som var ovenpå. De virker til at have lidt flere kræfter i slutningen af kampen. GOG trak fra Sønderjyske, som ikke havde noget afgørende modsvar på GOG-føringen. GOG vandt derfor kampen 28-32, og den helt store spænding udeblev.


Med de to point i dag er GOG nu sikre på en plads i slutspillet. Sønderjyske har 3 point op til 8.pladsen, der giver en slutspilsplads. De mangler at spille mod Ribe-Esbjerg, Randers, og KIF. Så hvis alt går sønderjydernes vej, så kan deres sidste kamp mod KIF blive en sand gyser om slutspilspladserne.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER