Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Patrick Andersen

FHK henter streg i Tønder

Fredericia Håndboldklub har sikret sig TM Tønders stærke stregspiller, Jimmi Elmgaard.


For noget tid siden kom det frem, at Elmgaard ikke forlænger med Tønder, som han ellers har spillet for i de seneste seks sæsoner.


Til næste sæson drager han videre til Fredericia, hvor han skal afløse hans gamle holdkammerat fra TM Tønder, Anders Munch.


– Jeg glæder mig virkelig til at spille i Fredericia. Jeg har altid nydt at komme i klubben, følge den og ved, at det er en traditionsklub, der vil fremad. Jeg synes, at klubben har en spændende plan for fremtiden, og at jeg kunne blive en del af denne, gør mig stolt. Jeg har været utrolig glad for at spille i TM Tønder, men jeg ser frem til at fortsætte mit håndboldeventyr i Fredericia Håndboldklub, siger Elmgaard i en pressemeddelelse.


Omtalte Anders Munch indstiller karrieren efter sæsonen, men det har ikke været nogen let beslutning for stregspilleren, der blandt FHK’s fans er yderst populær.


– Det har været en fornøjelse at være til at være en del lille af det store, ”projekt genrejsning af FHK”. Det er svært i en alder af 27 år at sige farvel til håndbold. Sporten har været en del af mig, siden jeg var fire år. Så det har ikke været nemt. Jeg er blevet meget ”personlig” med Fredericia. Jeg elsker at komme i Fredericia Idrætscenter, hilse på folk, de frivillige, ungdomsholdene, bestyrelsen – jeg er blevet venner med alle. Det gør det svært, men jeg prioriterer weekenderne og familielivet nu og det glæder jeg mig også til. Nu må vi se, hvad tiden bringer. Jeg vil gerne fortsætte i en mindre rolle i Fredericia Håndboldklub, fortæller Munch.


I forvejen er det offentliggjort, at FHK’s Lars Knudsen også indstiller karrieren til sommer. På tilgangssiden har fredericianerne, udover Elmgaard, også offentliggjort Frederik Krarup som ny playmaker.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER