Simon Jensen

Frederiksen: Vi skal vise, at vi stadig er et godt håndboldhold

Team Esbjerg kommer på hjemmebanen i Blue Water Dokken på noget af en opgave denne søndag eftermiddag, når de forsvarende Champions League-mestre fra CSM Bucuresti kommer på besøg.


Imidlertid har kampen ingen anden betydning for Team Esbjerg end kosmetik i den samlede stilling i deres Champions League-pulje, mens den for CSM Bucuresti betyder forskellen på at møde enten Buducnost eller Vardar Skopje i kvartfinalerne.


I det omvendte opgør i Rumænien var Team Esbjerg egentlig meget godt med i kampen og på måltavlen, men måtte afslutningsvis give fortabt og indkassere et ottemålsnederlag – en lignende skæbne håber vestjydernes cheftræner ikke på i eftermiddag.


– I Bukarest spillede vi fine første 50 minutter og følte, at vi kunne være med. Til sidst gik vi lidt døde, og denne gang håber vi, at kræfterne rækker lidt længere. Det er vigtigt at vise for os selv og omverdenen, at vi stadig er et godt håndboldhold, selv om vi ikke har præsteret på det seneste, forklarer Lars Frederiksen over for klubbens hjemmeside.


Team Esbjergs sidste Champions League-opgør i denne sæson fløjtes i gang klokken 15:00.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER