Patrick Andersen

Otterup sejrede efter kæmpe Ajax-måltørke

Otterup har fundet storformen frem for tiden, da de med deres tredje sejr i træk er i gang med at tilspille sig en ny sæson i herrernes 1. division. Fredag gik det ud over Ajax København, som de besejrede med 19-24.


Ajax fik ellers den bedste start på kampen og var efter 13 minutter og 42 sekunders spil foran med 6-5. Herefter gik Ajax fuldstændig i stå angrebsmæssigt og gik til pause bagud 6-12.


Først efter 36 minutter og 59 sekunder kom Ajax på måltavlen igen. Det blev Jonathan Mollerup der brød den over 23 minutters lange måltørke fra Ajax’ side, da han reducerede til 7-13, men lige lidt hjalp det, da Otterup med ti minutterigen var foran 10-19.


I slutminutterne lykkedes det Ajax at pynte på resultatet, der blev en Otterup-sejr på 19-24.


Med sejren har Otterup nu to point ned til Odder på tiendepladsen. Odder har dog spillet en kamp færre og kan med en sejr i morgen mod Fredericia spille sig á point med holdet fra Nordfyn.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER