Miklas Ravn Campbell

Topholdet taber overraskende til Ribe-Esbjerg

Ribe-Esbjerg tog på hjemmebane imod Aalborg i en sand målfest, som overraskende endte 36-34 til hjemmeholdet.


888 Ligaens førerhold fra Aalborg skulle i dag på besøg i Blue Water Dokken i Esbjerg. Det var en kamp, hvor ingen af holdene fik fat i defensiven. Kampen endte med en overraskende sejr til de undertippede fra Ribe-Esbjerg.


Fra første fløjt var der fart over feltet, da Blue Water Dokken dannede rammerne for dagens eneste kamp i 888 Ligaen. Ribe-Esbjerg kom bedst fra start i dagens kamp. De spillede angrebshåndbold på særdeles højt niveau, og de var derfor efter 10 minutters spil foran 8-5.


Den næste periode fik Aalborg også styr på angrebet, de fik samtidig også bedre fat i defensiven og derfor havde de efter 20 minutter hentet hjemmeholdets forspring.


De to hold fortsatte deres gode angrebsspil, og de virkede ikke til, at nogen af de to hold formåede at få styr på modstanderen i den anden ende af banen. Der blev i 1.halvleg scoret hele 35 mål, og de to hold gik til pause med stillingen 17-18 til aalborgenserne.


2.halvleg fortsatte i samme tempo. Men ingen af holdene formåede at komme foran. De hold skiftedes til at score, og der var i den første halvdel af halvleg højst to mål imellem de to mandskaber.


Den sidste halvdel af 2.halvleg var det hjemmeholdet som fik momentum. De var med 5 minutter tilbage foran med 33-30. Men det fik ikke topholdet til at give op. Aalborg satsede på at få point med hjem fra Esbjerg i kampen.


Det lykkedes for hjemmeholdet at holde Aalborg fra fadet, og da Magnus Saugstrup scorede til 35-34, valgte Claus Uhrenholt at smide timeout-kortet. Der viste sig at være en god ide, for Lukas Karlsson afgjorde med en scoring kampen, og målfesten endte overraskende 36-34 til Ribe-Esbjerg.


Aalborg fører 888 Ligaen med 3 point ned til TTH Holstebro, som er nærmeste efterfølger. For Ribe-Esbjerg varmede de to point gevaldigt. De ligger nu på en 9.plads med samme antal point som HC Midtjylland, som dog er bedst indbyrdes. Derfor er der meget spænding om pladserne i slutspillet.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER