Patrick Andersen

Nikolaj Jacobsen overtager landsholdet før tid

Gudmundur Gudmundsson overlader herrelandstrænerposten til Nikolaj Jacobsen med det samme, og dermed står Rhein-Neckar Löwen-træneren allerede i spidsen for landsholdet i de kommende EM-kvalifikationskampe. Det oplyser DHF i en pressemeddelelse.


På et møde i sidste uge blev Gudmundur Gudmundsson og Dansk Håndbold Forbund enige om, at islændingen allerede nu stopper som dansk landstræner. Dermed bliver det Nikolaj Jacobsen, der kommer til at lede Håndboldherrerne i de fire kommende EM-kvalifikationskampe i maj og juni.


– Jeg mener, at det er det bedste for landsholdet og for mig selv at træde tilbage som landstræner nu og give Nikolaj de bedste forudsætninger i overtagelsen af holdet. Nu kan jeg rette blikket mod mit fremtidige virke og de spændende udfordringer, der venter mig. Jeg vil gerne takke spillerne og staben for det gode samarbejde og de store oplevelser, vi har haft sammen, og jeg ønsker dem held og lykke i fremtiden, siger den aftrådte landstræner, Gudmundur Gudmundsson, der blandt andet slutter sin danske landstrænervirksomhed af med 13 sejre i de sidste 14 kampe.


I sin tid for landsholdet blev det til 61 kampe for Gudmundsson, hvor det blev til 45 sejre, 5 uafgjorte og 10 nederlag.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER