Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Simon Jensen

EHF Cup-ilddåb til HCM-talent i nederlag

Lørdag aften løb HC Midtjylland ind i et nyt nederlag i EHF Cup-gruppespillet – denne gang med Frisch Auf! Göppingen som banemænd. I kampen udmærkede unge Oliver Bondrop sig med en fornem præstation, såvel defensivt som offensivt.


Således var den unge stregspiller kaldt ind til en større rolle end sædvanligt, da både Morten Slundt og Kristian Gjessing måtte melde fra til EHF Cup-opgøret grundet henholdsvis sygdom og en skade.


Oliver Bondrop kvitterede for tilliden med en suveræn præstation taget hans unge alder i betragtning – og han blev tilmed HC Midtjylland-topscorer med fem mål og udfyldte i samme ombæring en stor rolle som 3’er i det midtjyske midterforsvar.


– Morten Slundt sad ude med sygdom i dagens opgør, mens Kristian Gjessing sad over med en mindre skade. Det betød, at der blev plads til unge Oliver Bondrop som 3’er i forsvaret fra start. Bondrop fik ligeledes en del minutter i angrebet, og han spillede en særdeles flot kamp, hvor han blev topscorer med fem mål og efterfølgende kåret som kampens spiller, lyder det på HC Midtjyllands hjemmeside.


Oliver Bondrop har hidtil i 888 Ligaen scoret seks gange i ti kampe for HC Midtjylland.


Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER