Patrick Andersen

BSV-streg skifter til norsk mesterklub

Den tårnhøje Bjerringbro-Silkeborg-streg, Kristian Ørsted, skifter til næste sæson det midtjyske ud med den norske mesterklub Elverum.


Ørsted har spillet i BSV siden 2015, men til sommer drager den unge stregspiller videre i karrieren for at få mere spilletid, end han har udsigt til i BSV.


Fra 1. juli bliver det Elverum, som får gavn af 210 cm høje Kristian Ørsted, som er den profil klubben har haft udkig efter som afløser for Petter Øverby.


– Kristian er den type, som vi har ledt efter. Han passer pefetkt ind i vores forsvars- og angrebssystem med sin størrelse, som er en tydelig strategi for vores spil. Vi er meget glade for, at Kristian har valgt os, og vi tror og håber, at vi kan skabe en spændende udvikling sammen, siger Elverum-træner Michael Apelgren til klubbens hjemmeside.


21-årige Ørsted har skrevet under på en to-årig aftale med Elverum.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER