Miklas Ravn Campbell

TMS Ringsted smadrer Ajax

Hjemme i Ringsted tog TMS imod Ajax København. Det blev en kamp uden spænding, som endte 34-19 til hjemmeholdet.


Der blev i aftes spillet kamp i Ringsted Arena. En kamp mellem to hold, som begge var inde i en god stime. Derfor kunne man fristes til at tro, at det ville blive en gyser, som først skulle afgøres i allersidste sekund. Men sådan gik det langt fra. TMS Ringsted var Ajax overlegne og vandt kampen med hele 34-19.


Gæsterne fra Ajax fik en fuldstændig katastrofal start på kampen. De kunne på ingen måder knække TMS-defensiven, som var yderst tændt til aftenens opgør. De skulle nemlig bruge hele 18 minutter på at score deres første mål. Og da højrefløjen Kristian Lok gjorde det, så gjorde han det samtidig til stillingen 9-1.


Resten af 1.halvleg havde Ajax dog lidt lettere ved at finde vejen til netmaskerne. De sidste 12 minutter af første halvleg var fuldstændig lige, og de to hold gik til pause med stillingen 14-6.


TMS fortsatte dominansen i 2.halvleg, og især deres offensiv var imponerende. Men det lykkedes dem desværre ikke at holde fast i det mildest talt imponerende forsvar fra 1.halvleg. Men det virkede egentlig lidt som om, at de hold havde erkendt kampens resultat.


Hjemmeholdet fra Ringsted satte den på cruise control, og de kørte sikkert sejren i land. De scorede imponerende 34 mål og lukkede blot 19 ind. Det blev derfor en yderst sikker sejr, og TMS ligner endnu mere en meget seriøs kandidat til ligabold i næste sæson.


Kampens topscorer blev den tidligere landsholds- og Århus-back Rune Ohm, som smed bolden i nette hele 9 gange.


Mest læste på EUROPAMESTER.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER