Simon Jensen

Stærk 2. halvleg sikrede SK Aarhus to points

Der var jysk-sjællandsk opgør i Primo Tours Ligaen denne onsdag aften, da SK Aarhus hjemme tog imod ellers formstærke København Håndbold. 19-12 vandt aarhusianerne kampens sidste 30 minutter med, og det var mere end rigeligt til at sikre en sejr på 32-25.


I bunden af Primo Tours Ligaen har SK Aarhus efterhånden spillet sig væk fra bunden og de tre nederste placeringer i tabellen – placeringer der udløser enten direkte nedrykning eller kvalkampe om nedrykning til 1. division.


Men med to sejre i træk inden aftenens opgør mod København Håndbold – mod først Ringkøbing og siden Silkeborg-Voel – kom Jesper Holmris’ tropper ind til duellen med formen på plads.


Indledningsvist var det da også SK Aarhus, der var bedst på banen og bragte sig foran 4-2. København Håndbold lod dog ikke hjemmeholdet stikke af den grund og holdt stædigt snor i dem helt til pausen, hvor stillingen var helt lige, 13-13.


I 2. halvleg fulgtes to mandskaber ad til 15-15, inden tre Aarhus-scoringer i træk sikrede værterne en solid føring – som herefter, midtvejs i halvlegen, blev fordoblet ved 24-18.


Københavnerne havde ikke noget modsvar mod dette og måtte derfor indkassere deres første nederlag i ni kampe – eller siden midten af november, hvor hovedstadsklubben tabte knebent til FC Midtjylland.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER