Miklas Ravn Campbell

Snapchat-takeover: Følg U-landsholdspiller i spændende topopgør fra 1.divisionen

I aften tager TMS Ringsted hjemme i mod Ajax København. I den anledning overtager Ajax-profil snapchatten.


Det er en kamp mellem to hold, som begge er inde i en særdeles god stime. TMS Ringsted har kun afgivet point i år til Nordsjælland Håndbold, som fører rækken. Ajax har vundet 4 af deres seneste 5 kampe, og de kan der derfor drille favoritterne fra Ringsted.


Det bliver helt sikkert en intens kamp mellem to hold, som stadig har meget at spille for. Ringsted for oprykningen og Ajax kan med ganske få point sikre sig overlevelse i 1.divisionen.


Denne kamp kommer HBOLD helt tæt på. Det gør vi, da Ajax-profilen Tobias Jørgensen har sagt ja til, at overtage snapchatten, så vi kan følge med i løbet af onsdagen.


Tobias Jørgensen, der er en del af Morten Henriksens U-21 landshold, er første års senior, og dette er nu hans første sæson som seniorspiller. Han spillede dog sidste sæson en del kampe for Yduns 2.divisionshold. Tobias Jørgensen er i denne sæson Ajax´ næstmest scorende spiller med hele 80 mål i sin første sæson i klubben.


Denne yderst interessante kamp mellem TMS Ringsted og Ajax København starter kl.19:30.


Hvis du gerne vil helt tæt på denne kamp, så er alt du skal gøre blot at tilføje HBOLD.dk på Snapchat – og hvis du endnu ikke har gjort dette og er i tvivl om, hvordan man bærer sig af med at få det gjort, er det bare at følge denne guide.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER