Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Patrick Andersen

Skjern gentog kunststykke mod BSV

Skjern Håndbold gjorde for anden gang på knap en måned livet surt for Bjerringbro-Silkeborg. Denne gang vandt de med 22-31.


Ligesom i Santander Cup Final4-finalen stjal Tibor Ivanisevic billedet fra kampens start. Den serbiske Skjern-keeper lukkede fuldstændig af i Skjern-målet.


Der gik seks minutter og 20 sekunder før Michael V. Knudsen scorede BSV’s første mål til stillingen 1-4. Ni minuter senere var BSV kommet bagud med 3-8, og det fik Peter Bredsdorff-Larsen til at forlnage timeout.


Som første halvleg skred frem fik BSV bedre fat angrebsmæssigt, men defensivt havde midtjyderne det svært overfor Skjern-spillerne, der gang på gang kom frem til store chancer og det gav dem en pauseføring på 12-17.


BSV haltede stadig efter i anden halvleg, og det tætteste de kom på Skjern var ved stillingen 19-24, hvor Skjern havde lidt problemer angrebsmæssigt, da Markus Olsson blev mandsopdækket. Det fik Skjern dog løst ved at spille 7 mod 6 og det var med til at punktere kampen, der endte med en Skjern-sejr på 22-31.


Dermed er Skjern fortsat på fjerdepladsen i 888ligaen, hvor de nu kun er et point efter BSV på tredjepladsen.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER