Oliver Jørgensen

Bredsdorff før topbrag: Vi kan konsolidere plads i top-4

Der er lagt op til et vaskeægte topopgør, når BSV tager imod Skjern Håndbold i 888-ligaen. Før aftenens opgør er de to mandskaber placeres som nummer 3 og 4 og kæmper derfor begge for at få point med over i slutspillet.


BSV kommer direkte fra en mindre sensation, da de i weekenden slog selveste Kiel i Champions League. Endda i Sparekassen Arena. Det er derfor et hold med masser af selvtillid der i aften, på hjemmebane, tager imod Skjern Håndbold.


Topopgøret er en direkte duel om vigtige slutspilspoint og det er derfor vigtige point der er på spil i aftenens kamp.


– Vi skal have point med over i slutspillet, og med en sejr på hjemmebane over Skjern kan vi konsolidere en plads i top 4, udtaler Bjerringbro-Silkeborg-træneren til BSV’s hjemmeside.


Sidst de to mandskaber mødtes, var i pokalfinalen for en lille måned siden. Her lykkedes det kun BSV at lave 20 mål og det blev til et skuffende finalenederlag. Der skal derfor forbedres flere ting op til aftenens opgør, en specielt offensiven skal være skarpere.


– Vi skal først og fremmest være dygtige til at lave mål og til at producere fornuftige målchancer. Det er et stort fokusområde for os i forhold til sidst holdene mødtes, uddyber Bredsdorff.


BSV har været inde i et hårdt kampprogram, med både liga, pokalturnering og Champions League. Selv det til trods, er det ikke blevet til mange kampe hjemme i JYSK Arena, så hjemmeholdet glæder sig til at spille på hjemmebane i aften.


– Ude godt, hjemme bedst, må vi sige. Vi glæder os altid til at spille i JYSK Arena, og særligt i disse uger, hvor vi ud af ni kampe spiller vores bare anden kamp på hjemmebane. Vi glæder os til at være tilbage i JYSK Arena, hvor vi har det godt og altid leverer stabile præstationer, siger Peter Bredsdorff-Larsen.


Kampen fløjtes i gang kl. 20.30.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER