Miklas Ravn Campbell

Mors-Thy holder fast i toppen efter sejr

HC Midtjylland tog imod Mors-Thy i en særdeles hæsblæsende kamp, som gæsterne vandt 27-29.


Inden dagens kamp var der blot et enkelt point imellem de to hold. Dette betød, at de begge godt kunne bruge en sejr en forhold til at forblive i top 8 der giver adgang til slutspillet om det danske mesterskab.


Det var hjemmeholdet, der startede kampen bedst. De var efter lidt mere end 10 minutters spil foran 8-4.


Men så vendte kampen og gæsterne meldte sig ind i opgøret. De fik styr på HC Midtjylland i begge banens ender.  Især Mors-Thys angreb sprudlede i slutningen af første halvleg. Det betød meget i forhold til, at pausestillingen var 12-15 til gæsterne.


Gæsterne fortsatte dominansen i starten af 2.halvleg. De førte med 6 mål, da der kun manglede 15 minutters tid af kampen. Det så her ud til, at Mors-Thy ville køre sejren sikkert hjem De begyndte i hvert fald selv at slappe lidt af.


Midtjyderne udnyttede da Mors-Thy skiftede et gear ned. De skulle nemlig blot bruge 10 minutter til, at hente 5 mål på gæsterne. Dette betød, at kampen med 5 minutter tilbage stod 25-26.


Men til slut holdt gæsterne hovedet koldt. HCM kom ikke tættere på end et enkelt mål. Og efter Stefan Nielsen i kampens sidste sekunder scorede på et straffekast, så endte kampen 27-29 til Mors-Thy, der nu har 5 point ned til 9.pladsen.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER