Rasmus Påskesen

Viborg smadrede Ringkøbing

Viborg vandt 30-21 over Ringkøbing


For Viborg HK handlede det om at sikre slutspilsplads, imens det for Ringkøbing handlede om vigtige point i bundstriden. Der var derfor forud for kampen, lagt op til et brag af en håndboldkamp.


Ringkøbings Jane Mejlvang scorede kampens første mål, efterfulgt af en udligning fra Viborgs Amalie Grøn. Som halvlegen skred frem, blev det dog mere og mere tydeligt, at der var tale om top mod bund. Viborg-spillerne fik sat sig tungere og tungere på kampen, hvor blandt andre Marie Paule Gnaboyou var med til at lægge hårdt tryk på Ringkøbing-spillerne.


Ringkøbing kæmpede til gengæld godt for tingene, og viste god fight. Amanda Brogaard viste blandt andre vejen med flere fine skud, men Mie Sørensen i Viborg-målet stod samtidig solidt i Viborg-målet.


Stillingen ved pausen var 13-8 i Viborg favør.


2.halvleg fortsatte hvor 1. sluttede. Viborg HK var fortsat spil-dominerende overfor et ellers hårdt kæmpende Ringkøbing-mandskab. Michelle Brandstrup og resten af Ringkøbing-holdet kæmpede hårdt hele kampen igennem, og forsøgte konstant at finde opskriften på sejr, men Viborg-maskinen virkede mere velsmurt. Det sås specielt ved at Allan Heine gav en del spilletid til unge spillere som Amalie Grøn og Sarah Paulsen, hvor specielt sidstnævnte, mest har set til fra bænken i indeværende sæson.


kampen sluttede med knusende sejr på 30-21 til Viborg.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER