Patrick Andersen

Skjern sejrede i sikker stil mod Skanderborg

Skjern vandt lørdag eftermiddag hjemme i Skjern Bank Arena med 34-27 mod Skanderborg.


Vestjyderne kom forrygende fra start. 4-0 var stillingenefter fire minutters spil. Det kom Skanderobrg sig aldrig rigtigt over, da de efter 19 minutters spil brugte deres anden timeout, efter de var kommet bagud 13-6.


Skjern-føringede nåede med fire minutter til pausen op på 17-8, inden det lykkedes Skanderborg at reducere til pausestillingen 19-11.


Anden halvleg var uden den store spænding. Skanderborg fik gradvist hentet ind på Skjern, som med 15 minutter igen var skrumpet ind til 25-21, men så strammede de grebet og kom foran 27-21, hvilket reelt set lukkede opgøret.


Med otte minutter knap ni minutter tilbage af opgøret lød Skjerns føring på 31-23. Det lykkedes Skanderobrg at komme på 31-26, men med tre scoringer i træk slog Skjern sejren helt fast, inden det lykkedes tilbagevendte Michael Pedersen med sit andet mål i kampen at gøre det til slutresultatet 34-27.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER