Patrick Andersen

Odense spillede sig på slutspilsplads

Odense Håndbold er på den vitale sjetteplads efter fredag aften at have besejret TTH Holstebro med 26-23.


Begge hold var presset forud for opgøret fredag aften, da Odense kæmper for en plads i slutspillet, mens TTH Holstebro kæmper for at slippe væk fra 10. pladsen der gør, at de skal ud at spille play-off-kampe om at overleve i Primo Tours ligaen.


TTH Holstebro havde svært ved at score i kampons indledning. 16 minutter inde i opgøret havde de lavet fire mål mod Odenses syv.


Med fire minutter til pausen var Odense ved for alvor at trække fra, men to TTH-scoringer i træk var med til at gøre at pausestillingen var 15-12 til Odense.


TTH Holstebro fik udlignet med 19 minutter tilbage af opgøret, men så genvandt Odense momentum og kom foran med 23-20 med otte minutter igen.


TTH’s Annette Jensen fik reduceret til 24-22 med knap seks minutter igen, men tættere på kom TTH Holstebro ikke og endte med at tabe opgøret 26-23.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER